Uddannelsespolitik

Den danske folkeskole har i årtier befundet sig på en katastrofal kurs, hvor det kvalitetsmæssige læringsniveau på ingen måde er i overensstemmelse med, hvad man bør kunne forvente i et af verdens rigeste lande. Herudover oplever folkeskolen, blandt både elever og forældre, en degenererende respekt for lærere og ledere, mens et stigende antal forældre synes at være af den opfattelse, at skolen skal agere opdragelsesanstalt for deres børn. Der synes at herske en normløshed i folkeskolen, hvor det personlige ego er blevet skubbet foran den egentlige læring.

Det kan vi i Nye Borgerliges Ungdom på ingen måde acceptere. Folkeskolen er en af Danmarks absolut vigtigste kulturinstitutioner, og vi har et stort ansvar for at skabe en folkeskole, der er båret af kvalitet og respekt for den enkeltes læring.

Indlæring kræver både ordentlighed, disciplin og ro. Disse elementer, der oprindeligt ansås for værende fundamentet for tilegnelse af viden, er desværre blevet os stadigt fjernere.

Derfor skal folkeskolen fokusere på at skabe de rammer, der er nødvendige for en undervisning, hvor læreren ikke konstant skal skabe ro, og hvor eleverne føler en lyst til at tilegne sig viden i de respektive fag.

Derfor er det vigtigt at sende et stærkt signal til både elever og forældre – om, at der i folkeskolen stilles krav til, at man engagerer sig og tager sin undervisning seriøst.

I Nye Borgerliges Ungdom er meget optaget af et højt kvalitativt niveau. Vi er derfor tilhængere af niveaudeling, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Herudover mener vi, at læreruddannelsen skal omlægges til en universitetsuddannelse, således at man sikrer et højt fagligt niveau i den danske folkeskole.

Karakterkrav
Nye Borgerliges Ungdom er tilhængere af karakterkrav på gymnasiet. Karakterkrav er med til at sikre et højt fagligt niveau – og sørger samtidig for, at det er de elever, der har evnerne til at kunne gennemføre en universitetsuddannelse, som gymnasiet er trædesten til, der optages. Vi er derfor tilhængere af et karakterkrav på 7 i gymnasiet. Gymnasiet er som beskrevet en trædesten til universitetet, og det giver naturligvis ikke mening her at optage elever, der statistisk ender med at droppe ud eller ikke at kunne bruge deres studenterbevis videre i livet. Som det fremgår af uddannelsesministeriets hjemmeside gives karakteren 4 for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Vi må da som minimum kunne stille et krav, der hedder, at man er i stand til at opfylde fagets mål – endda med en hel del mangler. Derfor var et karakterkrav på 7 naturligvis ønskværdigt.

Inklusion
Inklusion i den danske folkeskole skal hverken være et politisk prestigeprojekt eller en spareøvelse. Elever skal kun inkluderes i den almene folkeskole, såfremt det vurderes, at dette er til gavn for den pågældende elev – og at denne elev vil kunne indgå i en klassesammenhæng, hvor det ikke er på bekostning af klassekameraters undervisning, at eleven inkluderes.

I Nye Borgerliges Ungdom vi ikke, at man kan udsige et konkret tal for, hvor stor en andel af elever, der skal inkluderes. Inklusion skal naturligvis kun benyttes, hvor det giver mening.

Derfor mener vi, at elever kun skal inkluderes, hvis der foreligger en ekspertmæssig vurdering, der opfordrer til inklusion af pågældende elev samt at specialskolerne skal styrkes for de elever, der har behov.

SU
Nye Borgerliges Ungdom går ind for at omlægge SU’en til et lånebaseret system, således at man udelukkende låner det beløb, som man selv vurderer, at man har brug for under den periode, hvor man studerer. Lånet gives til en statsgaranteret lav rente (inflationsrente), og det skal samtidig sikres, at du som studerende må arbejde så meget ved siden af studiet, som du har lyst til. Omlægningen skal desuden knyttes sammen med en lavere skatteprocent, så der er mulighed for at tilbagebetale lånet, når du kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Vi skal give ansvaret tilbage til den enkelte studerende, så ingen hverken får for meget eller for lidt.

Flere uddannelser i udkantsområderne 
I Danmark har vi et stort problem med unge mennesker, der har svært ved at finde bolig i de større byer, når de skal studere. Samtidig oplever de mindre byer en affolkning, når mange unge mennesker fraflytter. Derfor er det oplagt at flytte flere uddannelsesinstitutioner ud i udkantsområderne. Det er ikke nødvendigt at bo i en storby, når man studerer, og det er i mange henseende uhensigtsmæssigt at placere universiteter og ungdomsuddannelser netop her.

Udflytning af uddannelsessteder skal ske i en samlet decentraliseringsindsats med henblik på at standse affolkningen af lokalområder. Hvis Danmark skal hænge sammen er det afgørende, at unge overalt i landet har adgang til et mangfoldigt udbud af uddannelser.  Unge vil i højere grad vælge at bosætte sig i deres lokalområde efter endt uddannelse, hvis de ikke først har etableret sig i en større studieby. De bedste universiteter vil naturligvis forsat være placeret i de største byer, men der er rig mulighed for at udflytte mange uddannelser, uden at det går ud over kvaliteten af uddannelsen.

Genindfør 13-skalaen
I betragtning af uddannelsessystemets erfaringer med den såkaldte 7-trinsskala, er det Nye Borgerliges Ungdoms holdning, at det bør det tages til overvejelse, om en genindførelse af den gamle 13-talsskala ikke var det bedste for både fagligheden og den sociale velvære i vores uddannelsesvæsen. 7-trinsskalaen er en fejlfinderskala, hvor man ved mekanisk eliminering af fejl kan opnå systematisk høje karakterer. Det skaber et forventningspres og en perfekthedskultur i ungdommen, der ender med at leve i en falsk erkendelse af ufejlbarlighed som det ultimative mål.  7-trinsskalaen er præget af for store karakterspring, ligesom der mangler en karakter for den helt ekstraordinære præstation. Den nye skala er endvidere defineret ud fra manglerne i den præstation, der skal bedømmes – i stedet for præstationens kvaliteter som helhed. 13-skalaen var en anerkendelse af, at ingen af os altså kan excellere hver eneste gang, og at selv de mest pligtopfyldende elever må erkende deres begrænsninger. Af ovenstående årsager bør 13-skalaen genindføres.

Vi ønsker den obligatoriske kristendomsundervisning styrket i folkeskolen
Kristendomsundervisningen skal styrkes i folkeskolen, da den skal være med til at danne det danske samfund gennem en dannelse og oplæring i den kristne tro, så vi kender vores egen kristne arv i mødet med andre. Undervisningens skal altså ikke forkynde, men undervise i kristendommen og dennes historie.

En styrket undervisning, fordi den kristne kulturarv er afgørende for både den vestlige kultur og vores egen danske kultur og historie. Det er derfor vigtigt, at de kommende generationer kender grundlaget for hele vores kultur og historie, som de lever i og senere skal forvalte.

En styrket kristendomsundervisning vil med al sandsynlighed bidrage til at reducere menings- og rodløsheden blandt ungdommen, og give flere unge mod, vilje og mening i livet. 

Desuden skal kristendomsundervisningen være obligatorisk for alle – også indvandrere med utilpassede forældre.

Obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen
I Nye Borgerliges Ungdom mener vi, at det er ganske fejlagtigt, at der endnu ikke undervises i Muhammed-krisen på alle landets folkeskoler. Muhammed-Krisen er – uden sidestykke – Danmarks største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig, og bør utvivlsomt indgå som en obligatorisk del af folkeskoleundervisningen. 

Der skal undervises i Muhammed-krisens historie, i ytringsfrihed, og så skal tegningerne selvfølgelig vises – også selvom primitive islamister ikke bryder sig om det. Det faktum, at der til stadighed ej undervises i Muhammed-krisen, er et konkret knæfæld for Islam, og det skal der gøres op med hurtigst muligt.

Genetabler respekten for skolelærerne
Flere og flere skolelærere føler sig så pressede på arbejdspladsen, at de må sygemelde sig med stress. De mennesker der påtager sig det enorme ansvar at undervise vores børn, kan simpelhent ikke håndtere opgaven. Det er uomtvisteligt et af de erhverv der bærer samfundet, og derfor ønsker Nye Borgerliges Ungdom at gå til værks inden en af Danmarks vigtigste kulturinstitutioner går til grunde.

Respekten for skolelærerne skal genetableres således, at lærerne genvinder deres autoritet i klasselokalet, og det kalder på en ændring i læreruddannelsen. Den absolut vigtigste ændring der bør foretages i læreruddannelsen, er hvad den kommende generation af folkeskolelærerstuderende skal undervises i. Svaret er simpelt: Disciplin.

Mange lærere bliver netop stressede fordi de ikke kan håndtere den mangel på disciplin der hersker blandt folkeskolens elever. Fremtidens børn skal ikke se deres lærere som svage individer de kan tage fusen på, men derimod som respektable autoriteter, som de har lyst til lære noget af. Med denne model kan der forventes ro i klasselokalerne, ordentlighed, effektiv læring og et betydeligt fald i det stress-niveau, som folkeskolelærere i øjeblikket døjer med.

Som samfund er det vores pligt at skubbe folkeskolen i den rigtige retning. I Nye Borgerliges Ungdom mener vi, at det er en af vores fremmeste opgaver at rette op på folkeskolens katastrofale kurs, og lade børn være børn og lærere være respekterede autoriteter.

Omlæg læreruddannelsen til en universitetsuddannelse og hæv praktikperioden til 18 måneder
Læreruddannelsen, som unægteligt er en af de absolut vigtigste uddannelser, trænger til en astronomisk opgradering. Skolelæreren er børns grundsøjle for videre læring, og derfor bør de også uddannes på universitetsniveau.

Nye Borgerliges Ungdom ønsker, at læreruddannelsen opgraderes til en universitetsuddannelse på 5 år, med henholdsvis bachelor- og kandidatgrad. Sådan sikrer vi, at de lærere der har til opgave at dygtiggøre vores børn fagligt, er de absolut bedst egnede til jobbet, samt at enhver dovendidrik der lige med nød og næppe danderede sig igennem gymnasiet, ikke kan se læreruddannelsen som den sidste udvej. Det kan, vil og skal vi aldrig nogensinde byde vores børn.

Derudover bør praktikperioden på læreruddannelsen hæves til 18 måneder. Mange læreruddannelser tilbyder kun 18 ugers praktik, og i Nye Borgerliges Ungdom begriber vi ikke, at en usikker nyuddannet lærer, der kun har været i praktik i under et halvt år, kan have det fulde ansvar for en folkeskoleklasse med 20+ elever. Det skaber utryghed, usikkerhed og uro i klasserne og det er rablende vanvittigt at lade børn helt ned i 6-års alderen mærke konsekvensen af dette.

Ingen køns- eller racekvoter på uddannelsesinstitutionernes pensumlister
Faglighed fører til oplysning. Det gør køns- og racekvoter absolut ikke.

I Nye Borgerliges Ungdom mener vi, at det er en objektiv sandhed, at man tilsidesætter det faglige niveau, når man udvælger materialet på universitetets pensumlister ud fra køn og race, og altså ikke efter kvalitet. Viden er grundlaget for oplysning – og den faglige udvikling som oplysningen medfører, er eksistensgrundlaget for skolegang og uddannelse. Det har universiteterne øjensynligt glemt alt om.

Det absolut vigtigste ved universitetet er at kvaliteten af undervisningen er eminent. God undervisning eksisterer kun så længe at det dertilhørende undervisningsmateriale, er valgt på et fagligt grundlag, og at de studerende dermed kan stole på de forskere og professorer som underviser dem. Ved indførelsen af køns- og racekvoter, forringes netop disse altafgørende parametre – og vi begriber ikke at ledelser, forskere, undervisere og studerende blot passivt ser til, alt imens landets universiteter lader sig snyde af en så aparte politisk motiveret dagsorden.

Det er ingen hemmelighed at et markant flertal af universiteterne i Vesten – særligt i USA og Nordeuropa – har taget nutidens identitetspolitik til sig. Navnlig de amerikanske universiteter, som i 1970’erne, lagde grundstenen for en bølge af poststrukturalistisk pseudovidenskab med noget så obskurt som køns- og hudfarvekvoter. Denne bølge er tilsyneladende nået til Danmark, og hvis ikke vi bekæmper denne tendens, vil danske universiteter rives med af strømmen og i sidste ende drukne i en form for antividenskab, hvor objektive sandheder er en by i Rusland.

Pensumlisterne er til for at oplyse de studerende på et fagligt grundlag. De er ikke til for at kunne tilfredsstille hverken kulturradikale ledelser, politisk motiverede forskere, studienævn eller studenterforeninger, for den sags skyld.