Som mennesker er vi født ulige, men bør have lige muligheder for at skabe os den tilværelse, der kommer os selv individuelt og dermed fællesskabet socialt til gode. Ud fra denne betragtning er idéen om velfærdsstaten opstået.

Den danske velfærdsstat er bygget op efter princippet om en universel velfærdsstat, som kommer alle i det danske samfund, uanset baggrund, social status og rang, til gode. Den hyldes i flere dele af verden, men er kommet mere under pres og finansieres i forvejen af et rekordhøjt skattetryk. Dette er ikke holdbart i længden, og dermed risikerer den danske velfærdsmodel at skævvride den fremtidige udvikling med sin indblanding. Dem, den skulle komme til gode, parkeres på en offentlig ydelse til ubestemt tid – fremfor at blive hjulpet frem til at hjælpe sig selv i at bidrage produktivt til samfundet og skabe sig en meningsfuld tilværelse. Hvis ikke den danske velfærdsstat gentænkes og omlægges i en mere effektiv og behjælpelig retning, risikerer vi at have et samfund med mange flere svage, end der reelt er.
I Nye Borgerliges Ungdom er vi imod den universelle velfærdsstat og mener derfor, at de sociale udgifter skal reduceres i videst mulig omgang. Socialhjælp og ydelser bør kun tilkomme de oprigtigt svageste i samfundet, hvilket også kræver en ny definition af, hvad det vil sige at være svag. Folk ude på arbejdsmarkedet med mellemindtægter eller derover kan ikke kategoriseres som svage og bør i princippet ikke modtage sociale ydelser, såfremt de kan bruge af penge af eget råderum eller fra evt. familie.

Udenlandske statsborgere, som kommer til Danmark uden at have bidraget betragteligt med noget til det danske system, må ikke modtage nogen sociale ydelser – dette er overordnet for alle udenlandske statsborgere.

I Nye Borgerliges Ungdom ønsker vi:

  • En klar ændring i velfærdsstatens system, så den kun kommer dem til hjælp, der virkelig ikke har kræfter eller ressourcer til at yde en arbejdsindsats. Universelle ydelser, som boligstøtte, børne- og ungeydelse, efterløn, ældrecheck og SU til studerende af forældre med gode indtægter skal hhv. afskaffes (se nedenstående punkt om SU), hvorimod overførselsindkomster skal rettes mod dem, der virkelig har brug for dem. Det skal ordentligt dokumenteres, at man ikke er i stand til at arbejde. Ved arbejdsløshed, se punkt nedenfor.
  • For at lette bureaukratiet og komme den universelle velfærdsstats misforståede lighed til livs skal sociale ydelser på ingen måde beskattes, tværtimod kan ydelserne evt. sættes ned som besparelse. Se evt. vores skattepolitik.

Arbejdsløshedspolitik

Vi mener i Nye Borgerliges Ungdom, at arbejde er en bærende søjle i vores kultur. Høj som lav skal bidrage, betale sin skat og sørge for at opretholde det Danmark, vi kender og elsker. I den forbindelse finder vi det stærkt problematisk i vi (pr. d. 31 oktober 2016) har 111.200 ledige i Danmark.

Det skal ikke forstås sådan, at Nye Borgerliges Ungdom ikke anerkender, at et menneske kan komme ud i problemer, hvor et arbejde simpelthen ikke er en mulighed. Det kan være, hvis man hjemvender som veteran og har problemer, det kan skyldes vold i hjemmet, sygdom og meget andet. Vi mener dog, at disse værdigt trængende ikke behandles korrekt og med respekt af vores system, da mængden af arbejdsløse – der burde have været i arbejde – stiger.

Vi mener i Nye Borgerliges Ungdom, at en bedre screeningsproces må være nøglen til at vurdere, hvorvidt der er tale om en person der vitterligt ikke kan arbejde, eller om der er tale om en person, som er for kræsen, for uuddannet eller måske bare geografisk udfordret i henhold til jobsøgningsprocessen.

Ligeledes mener vi, at det konstante pres på vores veteraner, de psykisk ustabile og de syge, ikke kan fortsætte. Vi værdsætter i stor grad vores velfærdsstat, men hvis den skal bestå må der ske reformer i forhold til, hvem der er modtagere af skattekronerne.

Denne mangel på information lammer enhver beslutning, og reducerer debatten til underbestemte gisninger. Vi mener derfor at første skridt på vejen til et stærkere samfund må være at indføre en bedre og mere dybdegående vurdering af den konkrete modtagers tilstand, evner og svagheder.

Afskaffelse af venstreorienteret symbollovgivning og indgreb i erhvervslivets frihed

En udbredt myte, som højrefløjen i snart mange år har gennemhullet gang på gang, er dén om, at der skulle eksistere et ’løngab’ mellem mænd og kvinder. Mænd tjener ganske rigtigt mere end kvinder, men det skyldes bl.a., at de arbejder flere timer og at kønnene vælger forskellige erhverv. I NBU abonnerer vi ikke på den nymarxistiske forestilling om ’kønskamp’, der udspringer af den gamle ’klassekamp’ – mænd og kvinder er forskellige, og det er der ikke noget i vejen med. Mænd og kvinder er holdkammerater, ikke modstandere.
På baggrund af den oven for beskrevne venstreorienterede tankegang har vi diverse love i Danmark, der komplicerer arbejdsgivernes liv med unødigt bureaukrati og mistænkeliggørelse af dem uden at gavne noget. Desuden gøres der med forskellig moderne ’antidiskriminationslovgivning’ indgreb i erhvervsdrivendes ret til frit at drive forretning på de vilkår og for de kunder, de ønsker. NBU mener, at det må være op til arbejdsmarkedets parter selv – hvis de ønsker det – at regulere disse forhold efter den danske model, og at de erhvervsskadelige og frihedsbegrænsende love (som i øvrigt i flere tilfælde er presset ned over danskerne ovenfra fra EU) bør fjernes. Ligeledes skal Ligebehandlingsnævnet afskaffes så vi ikke skal spilde skattekroner på flere latterlige sager om mænds adgang til strikkefestivaler eller om hvorvidt forskellige priser for herre- og dameklip er ’ulovlig diskrimination’. Den eneste undtagelse hertil bør være diskrimination baseret på politisk ideologi, da det er en afgørende forudsætning for en fri debat og et velfungerende demokrati, at en sådan ikke finder sted.

Offentlige ydelser må aldrig belønne enlige forældre eller skilsmisser

I Nye Borgerliges Ungdom mener vi, at der er noget fundamentalt forkert ved at offentlige ydelser undergraver familieenheden. Vi støtter derfor afskaffelsen af alle ydelser, tilskud, offentlige tilbud og lignende, som giver incitament til at være enlig forælder eller blive skilt. Dette inkluderer blandt andet fjernelse af tillæg til kontanthjælpen til enlige og forhøjet SU til børn af fraskilte forældre. Vi forventer opbakning fra venstrefløjen til dette, da ustabile familier og enlige forældre er en primær årsag til fattigdom – Særligt blandt samfundets dårligt stillede. Undtagelse for denne politik er i tilfælde af vold eller dødsfald.

Beskæftigelsesfradrag for par ramt af forsørgelsespligten

I Nye Borgerliges Ungdom er vi skeptiske over for et økonomisk system, hvor staten gennem høje skatter og afgifter har gjort det nødvendigt for familier at have to indkomster, men som så straffer familier, hvoraf en af de voksne bliver uarbejdsdygtig og derved mister mulighed for at bidrage økonomisk til familien. Vi mener, at forsørgelsespligten primært er indført for at ramme ikke-vestlige, hvor konen går hjemme på kontanthjælp iført en burka. Forsørgelsespligten har i dag den konsekvens, at den belønner par, som bliver skilt. Det er vores holdning, at staten aldrig må belønne danske familier for at gå i opløsning.
Derfor støtter vi indførelsen af et beskæftigelsesfradrag for par ramt af forsørgelsespligten, med krav om at begge skal være danske statsborgere. Det vil være et aftagende fradrag, som eksempelvis kan starte på 4000 kroner i måneden ved en årsindkomst på 250.000 pr husstand og så aftage til 0 kroner ved en årsindkomst på 500.000 pr husstand.

Skattefinansieret fertilitetsbehandling

Den samlede fertilitetsrate, blandt danskerne, er faldende og derfor mener vi i NBU, at et fertilitetsbehandlings-tilbud for par under 35, som har 2 eller færre børn og som enten har været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 10 år eller har gennemført en videregående uddannelse, skal indføres. Disse krav vil sikre, at børnene fra et sådant tilbud vil komme til verden under de bedst mulige vilkår.

Indfør “Right-to-try”.

Vi i NBU mener vi, at borgeren skal have retten til at forsøge alternative og ikke-godkendte behandlinger, når det danske sundhedsvæsen løber tør for behandlingsmuligheder. Det er ikke sundhedsvæsenets ansvar at betale for disse, men det skal stå borgeren frit for at forsøge for egne midler.