Flygtningepres og stor indvandring af ukvalificeret indvandring kan trække lange spor i dansk økonomi og på længere sigt udfordre vores samfundsmodel, advarer forskningschef Torben Tranæs.
Danmark står over for et klart valg: et valg mellem skattefinansieret velfærd og høje sociale ydelser eller stor indvandring af mennesker uden uddannelse og ringe kvalifikationer. Begge ting kan ikke lade sig gøre – i hvert fald ikke hvis indvandringen når et vist niveau.
Udfordringen er, at samfundsøkonomien under et kun hænger sammen, hvis 75 procent af de, der er i den arbejdsdygtige alder, er i job og betaler skat frem for at være på overførselsindkomster. For indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesprocenten, som den kaldes, under 50 procent.
»Når man har en model, hvor man er nødt til at have så høj en beskæftigelsesgrad på omkring 75 procent for at finansiere velfærdsordningerne, så er man sårbar over for indvandring fra et hvilken som helst sted, hvor de ikke har kvalifikationer til at klare sig på det danske arbejdsmarked,« siger Torben Tranæs, forskningsdirektør på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd .
Beregninger fra Rockwoolfondens forskningsenhed konkluderer, at hvis et velfærdssamfund som det danske ønsker at opnå et positivt bidrag til dets langsigtede finansiering gennem indvandring, så skal der typisk være et økonomisk overskud allerede for den første generation, som kommer til landet. Hvis første generation giver underskud – eller blot løber rundt – vil efterfølgende generationer i bedste fald klare sig lige så godt som personer med dansk baggrund født i Danmark, og de løber i bedste fald også kun lige rundt.
Et eventuelt overskud skal altså være til stede i første generation, hvis den samlede øvelse skal resultere i et økonomisk tilskud til finansieringen af en velfærdsstat som den danske.
Kilder:
https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/01/NB_Januar2014_Indvandring_WEB.pdf
