Kulturpolitik

Den danske kultur binder os sammen på tværs af politiske og sociale skel. Formidlingen af vores fælles historie er afgørende for tilliden mellem os.

Danmark er – i kraft af vores fælles historie, sprog, tro & traditioner – præget af en usædvanlig stærk kulturel sammenhængskraft, der binder os sammen i berigende fællesskaber på tværs af generationer og sociale skel. Denne sammenhængskraft er fordrende for den tillid, der er blevet påvist at være særligt kendetegnende for Danmark og det danske folk. Denne enestående tillid mellem mennesker har afgørende betydning for, at Danmark er et samfund, hvor fortrædeligheder som korruption og nepotisme stort set ikke forekommer.

Den danske enhedskultur er af samme årsag fremmende for civilsamfundet, det frivillige foreningsliv og evnen til at kunne arbejde sammen om et fælles mål. Danmark er desuden ad flere omgange blevet kåret som verdens lykkeligste land. Dette er i høj grad et resultat af, at vi i Danmark deler et fælles kulturelt fundament, der gør os i stand til at identificere os med og føle tilhørsforhold til – personer, vi end ikke kender.

Derfor mener vi i Nye Borgerliges Ungdom, at det er vigtigt, at vi står vagt om vores kulturelle arv. Institutioner, der har vist sig historisk levedygtige og som er med til at binde folket sammen er derfor noget af det vigtigste i Danmark. Derfor er Nye Borgerliges Ungdom tilhængere af både det danske monarki og den danske folkekirke.

Herudover mener vi ikke, at kulturpolitik alene kan overlades til markedskræfterne. Vi mener, at vi som samfund har et ansvar i forhold til at udbrede viden om Danmarks historie og kulturarv – samt bibeholde en levende dansk kultur.

Dedikation af alt offentlig kulturstøtte, både statslig og kommunal, til opløftende, smuk kunst og andre udsmykninger 

I Nye Borgerliges Ungdom mener vi, at offentligt støttet kultur skal være opløftende, historibevarende, smuk og/eller inspirerende. Vi vil derfor fratage alt nedgørende, primitivt og grim kunst sin støtte. Vi vil have inspirerende kunst, vi vil have flotte malerier, vi vil have smukke statuer og bygninger med flotte facader. Vi vil ikke have lort på dåse, guldfisk i blendere og A4-papirer hvor der står at politikere er døde. Hvis private vil betale for grimhed, så er det deres ret at bruge deres egne penge på at gøre deres egen ejendom grim og vederstyggelig. Offentlige midler skal bruges på at ophøje og forskønne omgivelserne og befolkningen.

Statsstøttede medier skal værne om samfundets fundamenter 

Såfremt staten støtter drift af medievirksomhed, så skal en af formålene med det være at sikre en kulturel og social konsensus omkring fundamenterne for det danske samfund, der udgøres af den traditionelle kernefamilie og dertilhørende sociale og kulturelle forhold. Statslig støtte skal ikke gå til at promovere atomiseret individualisme, vulgaritet eller lignende.

Såfremt der er et behov for den slags, skal markedet nok sørge for det. Det skal ikke ske med statsstøtte.

Privatiser DR 

Danmarks Radio udfører i dag en opgave i forhold til historie- og kulturformidling samt danskproduceret indhold, som er værd at holde fast i. Desværre er DR i sin nuværende form en mastodont, der for det meste af tiden beskæftiger sig med alt muligt andet. Derfor bør Danmarks Radio i sin nuværende form nedlægges. I stedet bør visse opgaver sættes i udbud, således at der stadig produceres dokumentarer og danskproducerede debatprogrammer, der ikke nødvendigvis kunne leve på markedsvilkår.

Imod fritidspas til socialt udsatte 

Da de offentlige ydelser i Danmark er blandt verdens højeste, mener vi i Nye Borgerliges Ungdom ikke, at der skal udbydes fritidspas til socialt udsatte. Hvis man prioriterer sin økonomi hensigtsmæssigt, har man ikke behov for ekstraydelser. Dog mener vi samtidig, at staten bør sikre danskerne en lettere adgang generelt til museer og andre institutioner, der er med til at forvalte og formidle vores fælles kulturarv, da kendskabet til vores kultur og historie er et fælles anliggende.

Skønhedspolitik

Som en landeplage har modernistiske kunstværker betalt med offentlige kulturmidler spredt sig over Danmark. Denne stilart er løsrevet fra al kunstnerisk tradition, kulturhistorie og skønhed. Skatteborgernes penge skal ikke spildes på den slags.  Nye Borgerliges Ungdom abonnerer derfor på følgende officielle skønhedspolitik:

  • Skattekroner må kun bruges på kunst, som omhandler dansk historie/kulturarv. Det styrker (ud)dannelsen og styrker fællesskabet.
  • Modernistiske kunstværker skal fjernes fra bybilledet og sælges på auktion til højest bydende. Tilhængere af moderne kunst kan få mesterværkerne til markedspris, og en del af udgiften til deres erstatninger dækkes.
  • Byernes arkitektoniske særpræg skal bevares. Strengere krav skal stilles til hvor meget nye bygninger må skille sig ud fra de traditionelle. Det går ikke at have glas og stål ved siden af strå og bindingsværk.

Anerkendelse af trossamfund

I NBU går vi ind for at revurdere de anerkendelser af ikke-kristne trossamfund, der er blevet givet i løbet af de sidste 7 årtier. Disse har alt for ofte ikke en tilstrækkelig historisk forankring i den danske historie og folkeånd og må klare sig uden de privilegier, der er forbundet med at være et anerkendt trossamfund og i stedet operere som frivillige foreninger. Danmark skal ikke anerkende trossamfund ud over dem, der figurerer på listen herover fra 1958. Udenlandsk støtte til ikke-anerkendte trossamfund skal ydermere forbydes.

Politisk neutralitet for store sociale medier

Sociale medier med et stort antal danske brugere skal godtgøre, at de er politisk neutrale mht. algoritmer og kriterier for udelukkelse mv. Kan de ikke dette, skal de ikke have lov til at drive virksomhed i Danmark. Der oprettes et statsligt klageorgan, som skal agere appelinstans for beslutninger truffet af de pågældende sociale medier over for brugerne. Sanktionerne for fx uretmæssige udelukkelser skal være betydelige bøder og erstatning til den pågældende person.

Afskaf offentlig støtte til diverse råd, foreninger og “velgørende” organisationer.

Nye Borgerliges Ungdom mener ikke, at det er statens opgave at omfordele borgernes penge ud til de private organisationer som politikerne lige finder hensigtsmæssige. Råd, foreninger, interesseorganisationer mm. må leve på markedsvilkår. Kan de ikke det, må de gå til grunde, da der i så fald ikke har været nok opbakning til deres eksistens.

Mere snæver definition af kirkelige opgaver

Præsteløn og finansiering af kirkelige handlinger skal betales gennem kirkeskatten. Vedligeholdelse af kirken, kirkegårde og udgifter til civilregistrering skal financiers gennem offentlige midler. Kirken har således større økonomisk råderum til varetagelse af de opgaver, der er forbundet med forkyndelsen.

Lovgivning mod statslige indgreb i kirkens liv

I Danmark har der i årevis været en fin adskillelse mellem kirke og folketing. Tidligere var der en slags gentlemanaftale om, at folketinget ikke blander sig i kirkens anliggender, da det er noget kirken selv tager hånd om. Men denne aftale blev desværre brudt under Manu Sareen som kirkeminister, da han indførte samkønsvielser i folkekirken. Her blandede folketinget sig bevidst i kirkens indre liv og lære. I Nye Borgerliges Ungdom mener vi ikke, at det skal være en politisering og politisk korrekthed, der skal styre det kirkelige liv og den kristne lære i kirken.

Derfor skal der indføres en ny lovgivning, som skal sikre, at folketinget ikke blander sig i kirkens anliggender, sådan som det skete, da den daværende gentlemanaftale blev brudt. Det skal sikre kirken mod ethvert indgreb fra folketinget.

Afskaf rygeloven af 2006

Rygeloven af 2006 er ikke blot et angreb på borgernes ret til at bestemme, hvordan de selv vil leve deres liv, den er også et angreb på beværtningers frihed til at drive forretning som de ønsker, og derfor på ejendomsretten.

Styrk og bevar den danske folkekirke

For Nye Borgerliges Ungdom er folkekirken en helt central og afgørende enhed i det danske samfund. Både kulturelt og socialt er folkekirken en vigtig institution, der i høj grad afspejler det danske folk – og som bidrager til at opretholde et Danmark rodfæstet i en dansk og kristen kultur.

Folkekirkens høje medlemstal vidner om en befolkning, der påskønner kirkens arbejde socialt, kulturelt og ikke mindst kirkens tilstede overalt i landet – ofte selv i den mindste flække.

Folkekirkens virker som omdrejningspunkt for livets store begivenheder, hvad end det er dåben, konfirmationen, juleafslutningen, brylluppet eller den sørgelige afsked med vores kære. Folkekirkens lokale forankring er fortsat et vigtigt omdrejningspunkt for livet i de små samfund – og mange steder er kirken og menighedshuset det eneste lokale samlingspunkt, der er, når der skal arrangeres møder, foredrag, sangaftner og andre begivenheder, der binder lokalmiljøet sammen.

Evangelisk-luthersk kristendom er en livgivende gave, der har gødet jorden for det friheds- og fællesskabsorienterede pligtsamfund, vi har i dag. Folkekirken er ligeledes afgørende for bevarelsen af den danske sammenhængskraft – hvorfor udbredelsen og formidlingen af dansk kultur, herunder kristendommen, naturligvis bør spille en fortsat afgørende rolle i samfundet. Nye Borgerliges Ungdom afviser kategorisk enhver kritik af folkekirkens grundlovssikrede forrang over for andre trossamfund.

Ligesom dannebrog i Danmark er vores fælles flag, og dansk er vores fælles sprog – ligeså er kristendommen den religion, der har defineret os som folk. Al beskæftigelse med andre religioner bør derfor udgå fra et kristent udgangspunkt – ligesom vi bør opretholde den nuværende struktur mellem kirke og stat.

Nye Borgerliges Ungdom ønsker endvidere en kirkeforfatning, som bibeholder folkekirkens decentrale styring og sætter hegnspæle, når det kommer til folketingets magt i teologiske spørgsmål.

Værn om den danske sangskat

I Danmark har vi en lang og stærk tradition for fællessang. Vi synger til jul, til sankthans, til morgensang, til fester og alle mulige andre lejligheder. Fællessangen i Danmark har dybe rødder, og den danske sangskat er omfangsrig og lærer os noget om hinanden og os selv. Ingen andre lande, end ikke vores nordiske søster-lande, har en tilsvarende meget stor gruppe digte med tilhørende melodier, der stadig lever og synges af folk i vid udstrækning.

Fællessangen kan skabe fælles glæde, højtidelighed og samhørighedsfølelse i de mange forskellige fællesskaber, som vi mødes i, hvad end det er i børnehaven, ved højtidsfester som jul og Sankt Hans, ved familiesammenkomster eller til gudstjenester. Vigtigst af alt formidler sangskatten dog en central og uvurderlig viden om det danske folk og den tusindårige historie, der har ført os til, hvor vi er i dag.

Derfor er det en kæmpe gave for vores børn og unge mennesker, at de præsenteres for den danske sangskat. Fællessangen betyder meget for Danmark og vores kultur, fordi den er med til at binde os sammen i et fællesskab, når vi synger. Den danske sangskat et af de mest konkrete udtryk for, at vi i Danmark er bundet sammen af et historisk, kulturelt og nationalt fællesskab, og den fortæller noget vigtigt om selve det at være dansk, om liv, tro, sprog og ånd, frihed og fællesskab. Om årstiderne og ikke mindst om Danmarkshistorien.

Sangskatten rummer nogle af de inderste sandheder om, hvad danskheden består af og binder os sammen som land og folk i et historisk fællesskab. Den danske sangskat er vores allesammens og er en vigtig del af det at være dansk. Af ovenstående årsager mener Nye Borgerliges Ungdom derfor, at vi bør bevare og yde støtte til nationale institutioner, der bidrager til en udbredelse af den danske sangskat – samt at morgensang bør være en obligatorisk del af den danske folkeskole.

Værn om Danmarks arkitektoniske arv i de gamle bymiljøer

Danmark har i mange af landets gamle byer en rig og unik arkitektonisk arv, der på smukkeste vis fortæller en historie om Danmark, som det så ud engang – og som det i store træk stadig ser ud i mange landsbyer og købstæder. Mange turister fra hele verden valfarter hvert år til de danske købstæder for at opleve det arkitektoniske særpræg og den særlige atmosfære, de gamle bygninger tilfører – ligesom bymiljøerne er med til at skabe liv, identitet & mening hos de folk, der er bosat i dem.

Desværre er mange lokale byråd eller lokalbestyrelser alt for kortsigtede og lemfældige i deres dispensationer, når det kommer til lokalplanernes fornuftige begrænsninger af arkitektoniske nyskabelser i de gamle bymiljøer. Byråd og lokalbestyrelser giver i al for vid udstrækning mulighed for at opføre moderne bygninger midt i de gamle bymiljøers hjerte, på trods af at bygningerne ofte ikke falder naturligt og organisk ind i de gamle bymiljøer og således bidrager til, at en stor del af den ellers etablerede særegne charme fordufter.

Nye Borgerliges Ungdom mener ikke, at så central og vigtig fælles kulturarv bør være et lokalpolitisk anliggende, men at beslutninger herom vedrører hele Danmark. Folketinget bør derfor beslutte, at nye byggerier i hjertet af de gamle bymiljøer skal opføres i en visuelt organisk arkitektonisk udtryk, der ikke gør skade på det oprindelige bymiljø.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.