For frihed og fædreland

Nye Borgerliges Ungdom er en forening for unge borgerlige mennesker, der ønsker et frit, selvstændigt Danmark. Et Danmark, hvor vi er bevidste om, at vores kultur og samfund er skrøbelige organismer, som vi skal overlevere til næste generation i mindst ligeså god forfatning, som da vi overtog dem

Slide

Play

Hvad vil det sige at være borgerlig?

Nye Borgerliges Ungdom er en forening af unge borgerlige mennesker der, foruden socialt og festligt samvær, kæmper en fælles politisk kamp for borgerlige værdier. Men hvad vil det egentlig sige at være borgerlig?

Få svaret i denne video!

Nye Borgerliges Ungdom finder det afgørende, at der blandt danskere i almindelighed er bevidsthed om danskheden og Danmarks kristne fundament. Borgerlige bør fremme en kulturpolitik, som hævder vores nationale arv, traditioner og værdier.

Vi bekæmper idéer om at ville udviske nationale forskelle i forsøget på at opbygge en europæisk centralstat. I stedet mener vi, at international harmoni bedst opnås ved at acceptere og respektere nationale særpræg og national suverænitet.

Frihedsrettigheder vokser ikke frem ved vores blotte eksistens. De garanteres af et fællesskab, der kun eksisterer som produkt af traditioner, sædvaner og generationel overlevering.

Borgerlige dyder såsom flid, naboskab, mådehold og selvdisciplin er frugter på et træ, der kun kan vokse i en have gødet af folkelig kulturel sammenhæng.

Nye Borgerliges Ungdom finder det afgørende, at der blandt danskere i almindelighed er bevidsthed om danskheden og Danmarks kristne fundament. Borgerlige bør fremme en kulturpolitik, som hævder vores nationale arv, traditioner og værdier.

Vi bekæmper idéer om at ville udviske nationale forskelle i forsøget på at opbygge en europæisk centralstat. I stedet mener vi, at international harmoni bedst opnås ved at acceptere og respektere nationale særpræg og national suverænitet.

Frihedsrettigheder vokser ikke frem ved vores blotte eksistens. De garanteres af et fællesskab, der kun eksisterer som produkt af traditioner, sædvaner og generationel overlevering.

Borgerlige dyder såsom flid, naboskab, mådehold og selvdisciplin er frugter på et træ, der kun kan vokse i en have gødet af folkelig kulturel sammenhæng.

Frihed er det gyldne skjold, mod avind, list og overvold, hvor retsind fører sværdet. Bag den kan fredens ranker gro, men hvor den ej kan fæste bo, må freden fly forfærdet. Frihed er en stad så skøn, hvor enigheden bor i løn, og nabo smukt sig føjer, hvor så man skatter egen arv, at alle ser på næstens tarv, og ingen retten bøjer.

Sådan skriver Thomas af Strängnäs i 1439. Digtet er en visdomsbrønd af borgerlige erfaringserkendelser – og formidler på yndig vis, at friheden ikke er hverken forudsætningsløs eller kan formuleres som et universelt princip.

Friheden konstituerer ikke sig selv og må således ikke gøres blind for sit eget fundament, herunder folkelig sammenhængskraft og historisk forankring. Uden et fundament af folkebevidsthed, en fælles folkelig fortælling, identitetsskabende myter og fælles kulturelle institutioner, forvitrer forudsætningerne for borgerligheden – og dermed også demokratiet.

Borgerligheden er med andre ord knyttet op på det nationale fællesskab, nationale værdier og en national kultur.

Tryghed kræver grænser. Åbner man de ydre, lukkes de indre.

Et samfund kan først være frit, når borgerne har en sans for, at de politiske institutioner, som de lever under, er udtryk for dem selv. Først da styrkes tilliden – og svækkes nødvendigheden af kontrol og bureaukrati. Først da har man tillid til myndigheder og magthavere – og nærer en grundlæggende moralsk forpligtelse, der rækker helt ud til dem, vi end ikke kender.

Når den folkelige kultur udvandes, kulturinstitutioner svækkes, og den historiske arv nedbrydes, skabes et moralsk tomrum, der kun kan udfyldes af en stadig mere magtfuld stat.

Uden kulturel samhørighed og historisk tilhørsforhold svækkes tilliden og dermed den enkeltes lyst til at garantere sin næstes frihedsrettigheder – i forventningen om at få samme garanti retur.

At vi som mennesker kan regne med hinanden, er en helt central forudsætning for frie og selvberoende civilsamfund.

Når staten tværtimod opretholder kulturel kontinuitet, indre orden og værner mod ydre trusler, erstatter almindelig sædvaneret også langsomt behovet for konkret lovgivning.

Således kan mennesker som følge af fælles historiske, nationale og åndelige referencepunkter leve i gensidig respekt og anerkendelse uden nødvendigheden af en indgribende statsmagt.

Fælles forestillinger, værdier og anskuelser skaber en form for intern solidaritet og tilværelsesforståelse. Her lever vi sammen og træffer fælles beslutninger, fordi vi netop har en følelse af at høre sammen, at have et skæbnefællesskab og en fælles historie.

Den tyske retsfilosof Ernst-Wolfgang Böckenförde formulerede det sådan:

“Den frie, sekulære stat lever af forudsætninger, den ikke selv kan garantere.”

- Ernst-Wolfgang Böckenförde

Med andre ord kræver den liberale orden særlige kulturelle forudsætninger. Et delt etos, der opretholder forpligtelse til det fælles gode.

Hvis ikke vi er bevidste om, at der er noget, der går forud for os selv – og at de velfungerende elementer af vores samfund i dag hviler på nogle institutioner, der holder den ild i live – så risikerer det at glide os af hænde.

Der er mennesker før os, der har kæmpet for den frihed og de rettigheder, vi i dag nyder godt af. Dem skylder man en tak – og dem skylder man en vis portion selvopofrelse.

I Nye Borgerliges Ungdom ser vi ikke til, mens frihederne – og det fælles fundament – glider os af hænde.

For os er det ikke vigtigere, at grænserne står åbne, end at landet præges af en understrømmende enhedskultur. Og for os er det mest naturlige kollektiv ikke menneskeheden – men noget meget mere konkret og virkelighedsnært – nemlig familien og det danske kultur og folkefællesskab. Her lever og ånder vi – ikke fordi vi har valgt det – men fordi det er vores forudsætning. Det er vores eksistensvilkår.

– Tenna Røberg,
Landsformand