Forsvarspolitik

Statens vigtigste opgave er at forsvare Danmark samt danske borgeres sikkerhed og frihed. Det sikres bedst gennem et stærkt forsvar.

Vi i Nye Borgerliges Ungdom mener, at statens vigtigste opgave er at forsvare Danmark og Danmarks interesser. Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfællesskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Desværre ser vi en uheldig tendens i Danmark, hvor forsvaret gennem en årrække er blevet prioriteret mindre.

NATO er med til at sikre freden i Europa. Vi er større og stærkere, når vi går sammen med andre nationer, med hvem vi deler fællesinteresser. I NATO er der en klar målsætning om, at man som medlemsland bidrager med minimum 2% af landets bruttonationalprodukt til militæret. Dog er der det ikke alle medlemslande, der bidrager med 2% eller derover, og Danmark er en af de lande, der svigter sit ansvar. I Nye Borgerliges Ungdom mener vi ikke, at vi som land kan kræve, at andre lande skal finansiere Danmarks sikkerhed. USA bidrager med langt over halvdelen af hele NATO’s forsvar, mens Danmark bruger under 2% af BNP på militære udgifter. Hvis vi derfor stadig vil være med i NATO og vise de andre lande, at vi tager et seriøst ansvar på dette område, kræver det, at vi begynder og opruste vores militær.

Afskaf styrelse strukturen i Forsvaret
Forsvaret er blevet forsømt i mange år. En af de store fejl var at opdele forsvaret i et hav af styrelser – med selve “Forsvaret” som en af styrelserne. Det betyder reelt at forsvarschefen egentlig ikke er chef for et forsvar. Soldaterne ligger under Personalestyrelsen. Kampvogne, fly og skibe ligger under Forsvarets Materiel- og indkøbsstyrelse. Regnskabet laves af Regnskabsstyrelsen osv. Dette fjerner helhedsansvaret- og overblikket fra dén general der sidder på posten som Forsvarschef. Det er problematisk og giver unødvendigt papirarbejde og bøvl. Lad Forsvaret kæmpe som en samlet enhed. Der skal ikke spørges om lov hos en anden styrelseschef før forsvarschefen sætter noget i værk.

Værnepligt
Da vore grundlovsfædre med et overvældende flertal indførte den almindelige værnepligt, var et af de vægtigste argumenter herfor, at der med de nye borgerlige frihedsrettigheder også måtte følge pligter – herunder en pligt til at forsvare vores land, måtte det blive nødvendigt. I Nye Borgerliges ungdom mener vi, at man som arvtager til en frihed, som generationer før os har kæmpet for, har et ansvar, når det kommer til at give denne frihed videre. Derfor er vi i Nye Borgerliges Ungdom tilhængere af værnepligt.

Værnepligten skal vare mindst ét år og derved give reelle militære færdigheder samt sikre social mobilitet. NBU mener, at alle danske mænd, der har helbredet til det, skal aftjene deres værnepligt så snart det giver mening ift. deres uddannelsesvalg. Værnepligten sikrer disciplin og korpsånd, der er stærkt tiltrængt i et moderne samfund præget af rodløshed og grænseløs individualisme.

Grønland er ikke en dansk koloni
Grønland har aldrig været en koloni. Statsretligt har det siden slutningen af 900-tallet været først norsk, så dansk-norsk og efter 1814 del af Det danske Rige. I slutningen af 900-tallet blev Grønland beboet af nordboer. Hen mod midten af 1100-tallet trængte inuit ind nordfra og var formentlig medvirkende til, at nordboerne i slutningen af 1400-tallet trak sig tilbage. Landet forblev dog del af det dansk-norske rige. Grønlænderne blev fra første færd behandlet af Danmark-Norge som landsmænd, og det fortsatte med Grønlands overgang til Danmark i 1814. Den nutidige insisteren på at tale om Grønland som en koloni er opstået i 1960’erne som resultat af antiimperialistiske og antikolonialistiske ideer. Uden den falske koloniideologi ville Grønland have fået en sundere og bedre udvikling det sidste halve århundrede. Som fast integreret del af rigsfællesskabet med udstrakt selvstyre kunne man have samlet sig om at opbygge samfundet til gavn for alle i stedet for at bruge kræfter på et identitetspolitisk projekt om selvstændighed og løsrivelse.

Eftersom nordboerne kom til Grønland før inuitterne – altså i vikingetiden, og inuitterne først kom nogle århundreder senere, og i denne forbindelse formentlig fortrængte nordboerne, kan Grønland under ingen omstændigheder være at betragte som en koloni.  Det er en kendsgerning, at det oprindelige folk på Grønland var nordboer, ikke inuitter. Hans Egede drog ikke i 1721 til Grønland for at tage et fremmed område i besiddelse, men for at forkynde kristendom i en gammel del af det dansk-norske rige. Da Danmark og Norge kom i union med hinanden i 1397, blev Grønland også en del af det danske kongerige og har været det siden.

I Nye Borgerliges Ungdom er vi store tilhængere af rigsfællesskabet – og anser det grønlandske folk for at være landsmænd på lige fod med alle andre. Men vi afviser den falske og skadelige idé om Danmark som en hensynsløs erobringsmagt – og insisterer på Danmarks historiske ret til det grønlandske territorium.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.