Energi- og miljøpolitik

Legalisering af forskning i alternative energikilder
Nye Borgerliges Ungdom mener, at det skal være tilladt at forske i alternative energikilder – herunder Thorium og atomkraft.

Støtte til en CO2-neutral energiproduktion baseret på fakta
I Nye Borgerliges Ungdom mener vi, at fremtidens elektricitet skal produceres på basis af atomkraft i en eller anden udgave. Dette skyldes at det er den eneste måde at producere elektricitet på, som ikke er ekstremt variabel eller udleder store mængder kuldioxid og diverse forurenende stoffer såsom NOx-gasser. Vi er neutrale i forhold til råstoffet for atomkraft, men ville foretrække at råstofferne til denne ikke kommer fra geopolitiske modstandere, som det er tilfældet med olie i dag, men fra Grønlands og/eller Skandinaviens undergrund. For at sikre denne udvikling incentiveres danske universiteter til at oprette forsknings- og uddannelsesafdelinger for atomkraft og de specialister, som skal bruges til dette.

Omlæg statsligt skovbrug til urørt skov
Naturen er også en del af Danmarks kulturarv. Vedligeholdelse og bevaring af Danmarks rige natur er derfor en del af generationskontrakten og bør tages væsentligt mere alvorligt. Danmarks indtægter ved statslig skovbrug er beskedne – og store områder kunne med fordel omlægges til urørt skov med henblik på at gavne biodiversiteten, der i mange år har været på tilbagetog som følge af vores systematiske opdyrkning af skov- og engarealer m.v. Urørt skov er en gave for sommerfuglearter, insekter samt blomster og planter – og som følge deraf yderligere mange arter, der lever af førnævnte. Danmarks natur kan uden de store ofre blive rigere for både mennesker, planter og dyr, hvis vi begynder at vægte naturhensyn højere end småindtægter til statskassen og det deraf offentlige forbrug. Derfor mener Nye Borgerliges Ungdom, at store skovarealer, der i dag opdyrkes statsligt og kommercielt, bør omlægges til urørt skov.

Indvandringsstop fra 3. verdens lande, herunder flygtninge og asylstop
 Nye Borgerliges Ungdom mener vi, at masseindvandring fra fattige lande på et lavere udviklingstrin er en stor miljøbelastning. Afhængig af beregningsmetoden, så vil en somalier der kommer til Danmark øge sin udledning af fossilt CO2 med 6500%. Vi vil derfor indføre et flygtningestop og asylstop fra den 3. verden for at reducere stigningen i Danmarks, og verdens, CO2- udledning, som følge af befolkningsvækst fra indvandring. Tidligere erfaringer har nemlig vist, at resultatet af indvandring fra ikke-vestlige lande er en stigning i fertiliteten i hjemlandene, som følge af mere plads og hjemsendelser af penge fra mere velstående økonomier.

Fiskeripolitik 
Vi mener i Nye Borgerliges Ungdom, at bøden for ulovligt udsatte garn og ruser ved forseelser, der ikke er førstegangsforseelser, skal fordobles fra 2.500 til 5.000 kroner pr. forhold, og at eventuelt statslig merindtægt heraf bør allokeres til øget fiskerikontrol.

Stop rovdrift på fisk fanget i ferskvand
Vi mener i Nye Borgerliges Ungdom, at fiskeri med garn og ruser i søer bør forbydes, og at der skal indføres et omsætningsforbud for fisk fanget i lukkede ferskvandskredsløb. Dette mener vi, da lukkede ferskvandskredsløb har en meget lav tilførsel af fisk i forhold til eksempelvis åer og have. Af denne årsag kan selv små ændringer af fiskebestanden i søer kan være ødelæggende for artssammensætningen og dermed hele økosystemet deri. Hermed manifesterer vi, at dyrelivet i søer udgør en stor og vigtig del af den danske natursammensætning. Samfundsøkonomisk giver dette ydermere god mening i kraft af, tal fra DTU Aqua viser, at ét kilo lystfiskerifanget gedde eller ørred har værdier på henholdsvis på 1.200 og 2.500 kroner grundet indkøb af udstyr til lystfiskeri, og at rovfiskeri af disse – samt andre arter – derfor skal hindres.

Øget regulering af skadedyr – herunder især skarv- og sælarter – til fordel for lystfiskeriet
Vi mener i Nye Borgerliges Ungdom, at skarven bør reguleres i l større omfang. Skarven er en fredet trækfugl, der udgør en stor skade for dansk fiskeri – herunder især lokale fiskebestande – da den spiser op mod 400 gram fiskeyngel om dagen. Skarven har sidens dens fredning været i massiv vækst.
Blot som eksempel spiser skarve op mod halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Skarven udgør desuden en alvorlig trussel mod snæblen, der udelukkende lever i og nær Vadehavet, og er ydermere på listen over de mest truede dyrearter i verden med en global bestand på omtrent 3.000.
Vi mener ydermere, at Danmark ligeså bør regulere sæler i større omfang, end vi gør i dag. Reguleringen bør særligt være målrettet områder, hvor sælvæksten – til fare for fiskeriet og lokale fiskebestande – er særligt stor.
I kraft af at et stk. ørredsmolt koster under fem kroner at udsætte, og på få år mangedobler deres værdi, vurderes disse skadedyr – foruden truslen de udgør mod lokale fiskebestande – at skade lyst- og erhvervsfiskeriindustrien i Danmark med millioner af kroner.