Der er ligeløn mellem mænd og kvinder i Danmark

Ligelon

I Debatten om ligeløn og løndiskrimination hører vi ofte, at mænd og kvinder gennemsnitligt tjener markant forskellige lønindkomster – og at kvinder udsættes for massiv løndiskrimination på det danske arbejdsmarked. Ofte får vi at vide, at der i Danmark er et diskriminativt løngab på hele 15%.

Dette er notorisk forkert – og tilbagevises af både danske og internationale studier.

Når der ses bort fra faktorer som anciennitet, branche, uddannelsesbaggrund og arbejdstid, reduceres lønforskellen markant – og indregner du yderligere adskillige faktorer, formodes den at forsvinde mere eller mindre fuldstændig.

Bruttolønforskellene i perioden siden 2007 er faldet både på hele arbejdsmarkedet og på sektorniveau. Faldet i bruttolønforskellene skyldes delvist, at kvinder har bevæget sig opad i stillingshierarkiet og har forøget forspringet mht. uddannelseslængde.

Ifølge danske analyser fra henholdsvis (IDA, Lønkommissionen, Beskæftigelsesministeriet m.v.) er der en korrigeret lønforskel på mellem 3 & 5 (maksimalt 7) pct. mellem kvinder og mænd, der ikke kan forklares ud fra de baggrundsvariabler, der indgår i analyserne. Baggrundsvariabler er dog helt centrale, da der er uendelige af dem, og en stor del af disse er med til at reducere løngabet yderligere.

En stor del af de danske analyser tager eksempelvis ikke højde for følgende baggrundsvariabler, der også kan være med til at forklare lønforskellen:

  • Mænd arbejder 3,3 procent flere timer om året end kvinder. Det svarer til fire dages fuldtidsarbejde. Det påvirker naturligvis kvinders årsløn, men det siger også noget om mænd og kvinders forskellige prioriteringer på arbejdsmarkedet. Forskellen afspejler, at kvinder i højere grad arbejder på nedsat tid og har mere fravær i form af eksempelvis orlov.
  • Omkring halvdelen af de 3,3 procent er et resultat af, at kvinder har 25 procent mere fravær med løn end sammenlignelige mænd. Det skyldes øget fravær ved orlov samt både egen og barns sygdom.
  • Mænd er mere tilbøjelige til at flytte bopæl over store geografiske områder, hvis deres job kræver det af dem
  • Mænd har 21 procent mere overarbejde end sammenlignelige kvinder i løbet af et år. Det svarer til 4 timer eller ca. en halv dag på fuld tid om året.
  • Genebetalinger – altså tillæg for f.eks. nattevagter – er 20 procent højere for mænd. Mænd arbejder med andre ord oftere på skæve tidspunkter end sammenlignelige kvinder.
  • Mænd bliver gennemsnitligt længere tid på jobbet end kvinder
  • Mænd efterspørger i højere grad højtbetalte jobs, mens kvinder i højere grad efterspørger jobs, der giver mulighed for familieliv
  • Mænd er mere villige til at arbejde i den private sektor
  • Der er flere selvstændige mænd, der stifter egen virksomhed – og dermed placerer sig selv i toppen af hierarkiet
  • Mænd er mere villige til tage farlige og nedslidende jobs, som til gengæld giver højere løn
  • Mænd har gennemsnitligt færre sygedage

Lønforskellen mellem kvinder og mænd på det danske arbejdsmarked afspejler altså alt lige fra forskelle i arbejdstid og valg af erhverv samt forskellig afvejning af arbejde og familieliv. Et relevant eksempel her bl.a. at mænd ansat i det offentlige gennemsnitligt bliver 40 minutter længere på arbejde end kvinder hver dag.

Tallene fra DA viser, at kvinder ligger lidt lavere end mænd, når det gælder arbejdsrelaterede faktorer, og lidt højere, når det gælder betalt fravær. Også når der korrigeres for forskelle i jobtype, branche, erfaring m.v.

Mænd yder altså typisk en lidt større arbejdsindsats end sammenlignelige kvinder. Det er sandsynligt, at de derfor også kan opnå en lidt højere løn. Det er både tilfældet i den periode, hvor arbejdet udføres, men også senere i livet, fordi mænd på den måde hurtigere opbygger mere arbejdserfaring.

Forskelsbehandling er i strid med ligelønsloven. En indikator på, om loven overholdes, er antallet af sager i det retlige system. DA har foretaget en optælling, som viser, at der siden 2009 har været 11 sager om ligeløn i den forstand, at en person mener at blive underbetalt pga. køn. Ud af de 11 sager er der givet to medhold, begge i 2009. Hertil kommer formodentlig et antal sager, som er forligt, inden de er nået til retten.

De to medhold siden 2009 – altså over et årti – skal holdes op imod, at der på det danske arbejdsmarked er godt 2,7 mio. lønmodtagere.

Kilder:

https://politiken.dk/oekonomi/art4962721/Myte-afkr%C3%A6ftet-Der-er-ligel%C3%B8n-i-det-offentlige?fbclid=IwAR09q7fwRI5k_8KHzKtr_Ydvl91uz4SgPreV47mjaHnHbY7gmZAyzUlM7_Q

https://www.da.dk/politik-og-analyser/loen-og-ansaettelse/2019/derfor-tjener-maend-mere-end-kvinder/

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2010/maj/loenkommissionens-redegoerelse-opgoer-med-foraeldede-overenskomster-og-loensystemer/?fbclid=IwAR2oYTKA-qV3zPbqXiNb9LtvUevyXwQ9_wLlQSVfT_EmGwQ-K3ZGYXKZz7M

https://www.akademikerbladet.dk/debat/myten-om-uligeloen?fbclid=IwAR02DFJQTxPWLbipgMPhdjsKc79TwVdhCFgQl9StZVs7L6Zu8Z45xzX9PSY

https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2019/12/ny-ligeloensredegoerelse-for-2019/

https://dm.dk/media/12655/koensbestemt-loenforskel-foraar-2019.pdf

https://ida.dk/media/2431/koensbestemt_loenforskel_incl_anbefalinger_endelig.pdf

Relateret indhold

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.